Praktiske oplysninger
Omklædning inden træning
Omklædningsrum er åbne 15 min. før træningsstart. Vi beder om, at omklædningen foregår i omklædningsrummene og ikke i indgangspartiet eller salene, samt at gymnaster ikke går ind i salene, før træningstiden starter - af hensyn til de hold, der er i gang med træningen. For at mindske forstyrrelser i undervisningen, beder vi alle om at være omklædte til tiden.
Drikkevarer
Vi anbefaler, at alle har en vandflaske med vand (ikke saft eller lign.) med ind i salen/hallen ved hver træning.
Tøj, sko, hår og smykker
Ingen af Gymnastikringens hold kræver specielt tøj eller sko. Tøjet skal være behageligt og skal kunne være til at bevæge sig i. Brug af gymnastiksko er op til den enkelte. Børn med langt hår skal sætte det i en hestehale under træning. Hår i øjnene forstyrre koncentrationen, balancen og vil også være i vejen under spring-modtagning. Smykker, der kan sætte sig fast, bør tages af under træning.
Ingen forældre i salen, når der undervises
Det kan være svært som forældre at give slip på sit barn, hvis barnet er lidt mut de første par gange. Men med fælles hjælp vænner børnene sig hurtigt til det. Vi beder derfor forældre om ikke at opholde sig i hallen under undervisningen. Forældre og søskende er velkomne til at se gymnasterne til vores store opvisning ved sæsonafslutning.
Brugerprofiler skal være opdateret
Det er vigtigt, at I opdaterer jeres brugerprofiler ved fx ændring af email-adresse, da al information foregår via email-listerne for holdene. Det kan være en fordel at skrive jeres private emailadresse for at undgå, at I modtager mail på jeres arbejds-email under ferie/fravær og derved risikerer ikke at få information fra os.